Mediegrafiker uddannelsen

Som mediegrafiker skal du have teknisk viden, forståelse for informationsteknologi og have sans for formgivning. Mediegrafikeren arbejder med den kreative og tekniske side af medieproduktionen og næsten alt arbejdet foregår på computer.

 

Som mediegrafiker deltager du i udformningen af layout,
men det meste arbejde går med at tilpasse den faktiske tekst og de til rådighed stående illustrationer til de principper, der ligger i layoutet.

Mediegrafikeren lærer at udføre mindre arbejder i 3D-illustra-
tionsprogrammer og samle dem med lyd og billeder i færdige produktioner, som man kender dem fra interaktive undervis-
ningsprogrammer, computerspil, selvkørende præsentations-
programmer osv.

Den mediegrafiske assistent har mange af de samme funktioner som mediegrafikeren, men er hovedsageligt beskæftiget med rutineopgaver.

 

Uddannelsen:

Uddannelsen veksler mellem skole og praktik. På skolen bliver du undervist i informationsteknologi, grafisk teknik, formgivning, billedbehandling samt kommunikation og kundekontakt.


Derudover skal du have fag som dansk, engelsk, førstehjælp, design og samfundsfag. Som mediegrafiker og mediegrafisk assistent lærer du selvstændigt at planlægge, gennemføre og kontrollere mediegrafiske opgaver.

 

Hvor lang tid tager uddannelsen:

Uddannelsen til mediegrafiker tager 4 år, hvoraf de 55 uger foregår på skole. Trinnet mediegrafisk assistent tager 3 år, hvoraf de 50 uger foregår på skole.

 

Vær opmærksom på:

Du skal have en praktikplads eller en kvoteplads for at begynde på uddannelsen

 

Få mere at vide på:

Københavns Tekniske Skole
Julius Thomsens Gade 5
1974 Frederiksberg C
Tlf. 3586 3386
E-mail: julius@kts.dk

Gå til afdelingens hjemmeside